tirsdag den 12. februar 2013

Palæo pandekager uden mel


I dag er det jo pandekagedag ! Så jeg tænkte at jeg måtte kunne opfinde nogle palæo pandekager.
Har fundet inspiration i disse pandekager har fulgt opskriften, men har derudover tilsat kornene fra en vanille stang. 
De blev vildt LÆKRE ! Jeg tror faktisk at det er de lækreste pandekager jeg til dato har smagt. Vores treårige søn var også helt vild med dem.
De var overraskende søde, til trods for at de ikke indeholder sukker, udover det naturlige frugtsukker som bananerne indeholder. 

10 stk. små pandekager (ca. 10 cm. i diameter)

2 æg
10 mandler
2 spsk. kokosmel
2 (meget) modne bananer

Smør til stegning
Tilbehør: lidt skyr, blåbær, økologisk flydende honning og evt. hakkede usaltede pistacienødder.

Blend mandler og kokos til mel i en minihakker. Tilsæt bananskiver og æg og blend igen til massen er homogen.

Varm en mellemstor pande op, smelt lidt smør og hæld pandekagedej på så pandekagen er ca. 10 cm. i diameter. Lad pandekagen stivne før du vender den, dejen er lidt "skør" at arbejde med, går let i stykker, men hvis du bruger en mellemstor pande og gør plads til at en paletkniv kan komme ind under pandekagen, så går det. 
Fortsæt på samme måde, husk at bruge smør ved hver pandekage.

Servér med en lille klat skyr, en anelse flydende honning, blåbær og hakkede pistacienødder.

Følg mig på Facebook og få de nyeste opskrifter først, samt lidt glimt fra mit liv :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar